Politi ved rockerborg

Torsdag omkring middag var flere patruljer til stede ved Hells Angels' klubhus i Nørresundby.

Flere patruljevogne fra Nordjyllands Politi rykkede torsdag ud til Hells Angels' klubhus i Nørresundby. Her havde nogle personer med tilknytning til Hells Angels taget ophold udenfor klubhuset, hvor de fungerede som en slags vagtværn, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Mogens Hougesen.

- Det skaber utryghed for borgerne, når de står udenfor på den måde, og derfor kørte vi ud for at tale med dem og få dem til at gå indenfor i klubhuset, siger Mogens Hougesen.

Episoden blev løst uden tumult, og politiet foretog ingen anholdelser.


Seneste nyt

fra Nordjylland