Politiet advarer: Tricktyve på spil i Nordjylland

Der er tricktyve på gaderne i Nordjylland. En 89-årig kvinde blev torsdag bestjålet af to engelsktalende.

Nordjyllands Politi advarer mod tricktyve. Torsdag eftermiddag fik en 89-årig kvinde stjålet sin pung ved Mejerigade i Vrå af to udlændinge, der spurgte om vej.

- Hun havde forladt Kiwi ved Mejerigade i Vrå. Her henvendte to engelsktalende udlændinge sig til kvinden. Under påskud af at spørge om vej til Harken stjal de kvindens tegnebog, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær.

Han oplyser, at det er en mand og en kvinde, der er mørke i huden.

Nordjyllands Politi vil gerne kontaktes af borgere, der kan give oplysninger om de to tyve.


Seneste nyt

fra Nordjylland