Politiet efterlyser 17-årig retarderet pige

Den 17-årig Katrine Jensen forsvandt i aftes ved 21-tiden fra døgninstitutionen Ravnbjerghus i Hadsund. Nordjyllands Politi vil gerne høre fra nogen, hvis de har set hende. Hun er måske på vej nordpå.

Ifølge politiet har Katrine Jensen en psyke som en fem-årig, og det frygtes, at hun er ked af det og flakker omkring. Hun er psykisk udviklingshæmmet, men kan sagtens begå sig og føre en samtale.

Katrine Jensen er 170 centimeter høj, almindelig af bygning. Hun har sort hår og blå øjne. Hun er piercet i næsen og har bøjle på tænderne.

Hendes tøj er sandsynligvus sorte gamacher, en brun og hvidstribet top samt sandaler. I hånden har hun en Superbest-pose.

Nordjyllands Politi vil gerne høre fra folk på telefon 114, hvis de har set noget til Katrine Jensen siden i aftes. Hun er muligvis på vej nordpå mod Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland