Politiet efterlyser falsk politimand: Han stjæler fra ældre

Nordjyllands Politi har fået flere henvendelser angående en falsk politimand, der prøver at komme ind i ældre menneskers hjem.

Nordjyllands Politi har i de seneste dage haft mindst to henvendelser angående en falsk politimand, der kontakter ældre medborgere i deres hjem, det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. Manden påstår, at han er fra politiet og kommer for at efterforske et kriminelt forhold. 

Manden er ikke fra politiet. Han er i virkeligheden ude efter at stjæle penge fra de ældre mennesker. Det er lykkedes for ham to gange blandt andet i Vejgaard og i Løkken. 

Nu beder politiet om hjælp til at finde den falske betjent.

Gerningsmanden beskrives som: 

- Mand 

- Dansk af udseende

- Dansk talende

- 30-40 år

- Almindelig af bygning 

- Brun hårfarve

- iført lys jakke, lys skjorte og mørke bukser.

Nordjyllands Politi opfordrer til, at man ved henvendelse fra civilt politi forlanger, at se politi-legitimation inden man lukker dem ind. Hvis man har oplevet at blive opsøgt af politi, der ikke kan fremvise legimitation, så kan man kontakte politiet på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland