Politiet efterlyser vidner til påsat bilbrand

En bilejer i Gedsted i Vesthimmerland kunne ved midnat konstatere, at hans bil stod i flammer. Politiet efterlyser vidner til branden.

Skovvejen i Gedsted var ved midnat ramme for en mystisk brand, der nu får Nordjyllands Politi til at efterlyse eventuelle vidner til hændelsen.

Lige før midnat konstaterede genboen til nummer 13, at en Volvo V40 stod i flammer. Genboen fik vækket ejeren, der forsøgte at slukke branden uden held, og 00.01 blev Falck og politiet alarmeret.

Biler var ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær, antændt ved hjælp af fyrværkeri, og man eftersøger nu vidner, der kan kaste lys over hændelsen.

Vidner kan rette henvendelse til Nordjyllands Politi på 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland