Politiet efterlyser vidner til røveri

Onsdag aften truede en bevæbnet mand sig til 10.000 kroner i Lidl på Hjørringvej i Frederikshavn. Politiet er meget interesseret i at komme i kontakt med to kunder, som formentligt har set gerningsmanden.

Lidl i Frederikshavn blev onsdag aften udsat for røveri ved lukketid klokken 21. Politiet vil meget gerne i kontakt med to kunder, som handlede ind lige før lukketid, og derfor formentligt har mødt set gerningsmanden.

Gerningsmanden beskrives sådan:

- Mand

- Ca. 20 år

- 175-280 centimenter høj

- Spinkel af bygning

Ved røveriet var han iført mørke bukser og en sort jakke. Derudover bar han en grå hue, sorte Nike-sko med et hvidt logo, hvid sål og hvide snørebånd.

Henvendelser til politiet kan ske på telefon 114.


Seneste nyt

fra Nordjylland