Politiet har flere tyvekoster på lager

Yderligere seksten effekter - primært elektronik - er fundet i en lejlighed i Aalborg Øst. Tyvekosterne kommer formentlig fra villaindbrud i Brønderslev.

Nordjyllands Politi har fået endnu flere tyvekoster på lager. Efter en ransagning i en bolig i Aalborg Øst, fandt politiet 16 effekter, deriblandt en masse elektronik.

Manden, der bor i boligen er sigtet for fem tilfælde af indbrud i villaer omkring Brønderslev.

Nordjyllands Politi vil gerne af med kosterne, så hvis du genkender nogle af dem, kan politiet kontaktes på 114.

Du kan se de 16 tyvekoster her.