Politiet: Mangler du noget sølvtøj?
Foto: Torben Lykke Larsen
Mangler du noget sølvtøj? Sølvtøjet mangler nemlig en ejer.
Politiet i Frederikshavn sidder inde med lidt forskelligt sølvtøj, der er blevet fundet i en plastikpose. Nu skal ejeren findes.
Kan du genkende "Aars banks ærespræmie 1959" skrevet på noget sølvtøj?
Sølvtøj er blevet fundet i en godt til-tapet plastikpose på en rasteplads ved Randers. Udover en masse sølvtøj lå der også en iphone, der tilhørte borger fra Hjallerup. Derfor blev posen og indholdet sendt til Nordjylland. Iphone'en fandt hurtigt sin ejer igen, men sølvtøjet har endnu ikke fundet sit hjem.
I bedste Da Vinci stil har sølvtøjet en lang række af uforklarlige symboler og initialer, der indtil videre ikke har kunne hjælpe politiet med at finde de rette ejere. Et af de bedre spor kunne være en tekst, der formentlig sætter sølvtøjet i forbindelse med Aars.
"Aars banks ærespræmie 1959", står der, der i det mindste kan fortælle lidt om, hvor det muligvis stammer fra.
Politikommissær Kristian Thomsen sidder klar ved 72 58 14 84, hvis du savner noget sølvtøj, der måske kommer fra Aars bank.