Politikeren Kirsten Jacobsen er død

En af de mest engagerede og populære nordjyske politikere, tidligere folketingsmedlem Kirsten Jacobsen, er død på hospice i København. Hun blev 68 år.

Det oplyser nordjyske.dk.

Kirsten Jacobsen blev født i Nørresundby i Nordjylland og
uddannede sig til ejendomsmægler, inden hun kastede sig ud i en engageret politisk karriere, der indledtes sammen med Mogens Glistrup i Fremskridtspartiet i 1972.

Som folketingsmedlem kæmpede Kirsten Jacobsen primært i sager, hvor almindelige borgere var kommet i klemme i det offentlige system eller i banker og kreditforeningers spekulation.
 
Kirsten Jacobsen var særdeles populær for sit engagement, sin direkte facon og mangel på autoritetstro - det sikrede hende rekordstore stemmetal i Nordjylland ved folketingsvalgene.
 
/Ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland