Portland generet af uroligheder

Aalborg Portland lukker ned for aktiviteterne i Egypten, mens de politiske uroligheder står på.

Det skriver P4 Nordjylland.

Portland har et kontor i Kairo og en fabrik i Sinai-ørkenen nogle timers kørsel fra Kairo. Fabrikken har 300 lokale medarbejdere, der producerer hvid cement.

Sådan som situationen er i øjeblikket i Egypten, er det umuligt at få råmaterialer og olie frem. Vejene er lukkede store dele af dagen, internettet virker ikke og bankerne er lukkede.

Aalborg Portland forventer, at fabrik og kontorer genåbner, når urolighederne har lagt sig.


Seneste nyt

fra Nordjylland