Portland vil bygge vindmøller

Cementfabrikken Aalborg Portland vil bygge 8 store vindmøller, der kan dække 40 procent af fabrikkens elforbrug. Klima- og Energiministeren overvejer om staten skal støtte projektet.

Cementproduktionen er en energitung affære. Det fik klima- og energimister Martin Lidegaard (Rad.V) selv at se da han i dag besøgte Aalborg Portland.

Partierne bag energiforliget har netop afsat en halv milliard kroner til investeringer i vedvarende energi på energitunge virksomheder. De penge vil Aalborg Portland gerne have cementsnablen i. Cementfabrikken vil gerne bygge otte vindmøller på tre megawatt, der kan dække 40 procent af fabrikkens elforbrug.

- I energireformen er der jo lagt op til at der gives tilskud til investeringer i vedvarende energi i processer, og det kunne jo være at ministeren synes at det var en god ide, at vi lavede sådane n omlægning, siger Kjeld Pedersen, der er direktør på Aalborg Portland.

Fabrikken oplyser at de sælger overskudsvarme for 28 millioner kroner til Aalborg Kommunes fjernvarme hvert år. Men i følge fabrikken er der endnu mere overskudsvarme der kan udnyttes, men det kræver en investering på 50 millioner kroner, som Aalborg Portland håber staten deltage i.

- Jeg tror der er en pæn chance for at Aalborg Portland kan finde projekter, der passer til puljen, men det er for tidligt at love noget, siger klima- og energiminister, Martin Lidegaard (Rad.V.) under dagens besøg.

Lovgivningen omkring energiaftalen vil ifølge ministeren være på plads til nytår. Først herefter bliver det afgjort om Aalborg Portland får støtte sine energiprojekter.


Seneste nyt

fra Nordjylland