02:46

Præst afviser ministerforslag: - Vigtigt at holde fast i præsternes faglighed

Sognepræst Christian Roar Pedersen er ikke begejstret for kirkeminister Joy Mogensens forslag om at lade ikke-teologer arbejde som præster i Folkekirken.

Der vil om 10 år mangle 440 præster på landsplan, forudser en rapport fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og derfor har kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) foreslået at ikke-teologer i fremtiden skal kunne arbejde som præster - hvis de tager en tre år lang efteruddannelse.

Et forslag der ved friluftsgudstjenesten på Egholm søndag blev godt modtaget, men som præst og debattør Chritian Roar Pedersen ikke synes er en gangbar vej, når man taler om at komme præstemanglen til livs.

- Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at der er faktisk en faglighed i det at være præst. Vi er akademikere, universitetsuddannede og det skal vi holde fast i, sagde Chritian Roar Pedersen, da han var gæst i TV2 Nords studie søndag aften.

- Når vi kommer til lægen, vil vi så ikke gerne have, at det er en uddannet læge, der tager imod os? Når vi tager til mekaikeren, er det så ikke det bedste, at det er en uddannet mekaniker, der tager imod vores bil, spørger han retorisk.

- På samme måde er der i kirken en faglighed og den skal vi holde fast i, siger Christian Roar Pedersen.

Fakta: Sådan bliver du præst

Præster skal have en kandidatgrad i teologi. Det kan du læse i Aarhus og København og det tager fem års fuldtidsstudier at gennemføre.

 

Efter endt teologi-uddannelse skal du gå på pastoralseminariet. Det tager fire måneder og foregår også i både Aarhus og København. Kurset på pastoralseminariet indeholder praktik i et sogn i mindst fire uger.

 

Der er lige nu seks ledie præstestillinger slået op på Kirkeministeriets hjemmeside.

Brug for forskellige fagligheder

Sognepræsten, der selv har kirkerne i Hals og Hou som arbejdsområde, anerkender, at Folkekirken har brug for forskllige fagligheder til det mangeartede arbejde, der er at lave i og omkring kirken, men han afviser, at det skal være prlsterne, der kommer med den ikke-kirkelige udddannelse.

- Der er kirke-kulturmedarbejdere, der er alverdens medarbejdere der kan tages ind til det vigtige arbejde, der er at lave. Hele den debat, der er om ældresektoren i øjeblikket understreger, at der er boldbaner som Folkekirken kan spille på og der har vi brug for forskellige fagligheder, men præsterne skal altså være teologisk uddannede.

Liv og død - også som præst

Svaret på Christian Roar Pedersens retoriske spørgsmål om læger uden uddannelse kan de fleste af os nok blive enige om, men det er jo liv og død, der afhænger af lægernes uddannelse, så hvorfor er det SÅ vigtigt, at præster er teologisk uddannede?

- Det er ikke liv og død i lægelig forstand, præsterne arbejder med, men men det er jo tit dødsfald vi står ved og når vi skal tage afsked med vores kære, er det så ikke de bedste præster, vi vil have til at gøre det, spørger Chritian Roar Pedersen videre.

- Vi har nogle af verdens bedst uddannede præster og det skal vi holde fast i, siger han.

Læs også Præstemangel: Ikke-teologer på prædikestolen

Hæv pensionsalderen - øg optaget

Præstemanglen er dog en realitet, så der er et problem, der skal løses og her har Christian Roar Pedersen nogle forslag, der ikke vil betyde ikke-teologer på prædikestolen:

- Vi skal hæve pensionsalderen, fastholde de præster der allerede er i embede og så skal der gøres noget ved dimensioneringen på teologi-uddannelsen siger sognepræsten med henvisning til, at der er større søgning til teologi-studiet end hvad der bliver optaget på universiteterne.

- Det er jo helt gak, at regeringen med den ene hånd foreslår en ny uddannelse mens man ikke fylder den nuværende uddannelse op med dem, der er interesserede i at komme ind, siger Christian Roar Pedersen.