Presset Rikke Nielsen: - Alle forældre skal have lov til at tisse alene

I disse coronatider skal toiletpausen være hellig for forældrene, mener stifter af Lykkeliga Rikke Nielsen. Datteren Magda er ikke helt enig.

Når skoler og institutioner er lukkede, og ungerne skal aktiveres hjemme, kan der af og til være brug for en pause. Og nogle forældre foretrækker toilettet, som nogle i coronatiden har omdøbt til 'røvkontoret'. 

En af dem er stifteren af LykkeLiga, Rikke Nielsen, som har ikke mindre end tre unger hjemme for tiden. 

- Corona-tiden slider lidt på familie-livet. Så jeg synes, at man som mor har brug for lidt alene-tid. Og toilettet er ligesom dét sted, hvor man kan gemme sig. Men det er mine tre piger, altså ikke enige i. De synes ikke der er nogen grund til, at jeg sidder der alene og kukkelurer. Så jeg får altid selskab af minimum én gæst, mens jeg tisser. Jeg synes, vi som forældre skal kræve 'alene-tisning' især i denne tid, griner Rikke Nielsen, som har lavet en video på Facebook sammen med datteren Magda, og videoen er gået viralt med mere end 416.000 visninger. 

- Jeg laver de her små videoer med Magda indimellem. Og der er mange, der kigger med. Men denne her er stukket helt af. Det virker som om, at mange andre forældre kan relatere til dét med at få gæster mens man tisser, siger Rikke Nielsen. 

LykkeLiga er ligesom resten af Danmark berørt af Corona-tiden. De mere end 1.000 børn med udviklingshandicap kan ikke træne håndbold ude i deres 60 klubber. Derfor arrangerer Rikke og Magda live-håndboldtræning på facebook, hver mandag kl. 17.00 under navnet 'tvLykke'.

Her har blandt andre også landstræner Nikolaj Jacobsen optrådt med et indslag henvendt direkte til LykkeLiga-spillerne. Men lige i øjeblikket er LykkeLiga altså flyttet til Facebook. 

Se videoen her: 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland