Prica sænkede Brøndby

Brøndby har stadig et jydekompleks. Svenske Rade Prica sænkede på Aalborg Stadion Brøndby. AaB vandt kampen med 3-2.

To mål fra Morten Duncan Rasmussen var ikke nok for Brøndby på Aalborg Stadion. AaB havde Rade Prica, og den skarphed som svenskeren manglede i efteråret, den har hans så sandelig fundet nu.

2. Påskedag scorede han hattrick mod Silkeborg, og mod Brøndby nettede svenskeren to gange.

Morten Duncan Rasmussen bragte Brøndby foran efter 19 minutter. Otte minutter senere udlignede Rade Prica for AaB. I halvlegens sidste minut scorede Duncan Rasmussen igen. 2-1 til jydesvage Brøndby ved pausen.

Ni minutter inde i anden halvleg var Prica igen på det rigtige sted. Han udlignede til 2-2. Rasmus Würtz blev matchvinder for AaB. Scoringen faldt på straffespark efter et kvarters spil af anden halvleg.

Sejren betyder, at AaB nu fik lagt afstand ned til Brøndby på seks point. AaB avancerer til fjerdepladsen tre point foran FC Nordsjælland, som har spillet en kamp færre. Fjerdepladsen giver adgang til Royal League.


Seneste nyt

fra Nordjylland