Prisvindende nordjyske lærere: Undervisning i svensk og norsk halter

Den ellers obligatoriske undervisning i norsk og svensk i Folkeskolen halter gevaldigt bagefter, lyder konklusionen i et bachelorprojekt udarbejdet af to nordjyske lærerstuderende.

Spørger man elever i 5.C på Dronninglund Skole, om de kan sige ord på norsk eller svensk, lyder der enkelte sætninger lært hjemmefra.

”Jättebra!” og ”jeg ved, at toilet hedder ’do’” lyder det fra William Magnus Kjelddahl og Saseline Nymann Kørting.

 

Men deres dansklærer, Inge Bro Sørensen, vil forsøge at gøre dem endnu stærkere i de nordiske sprog. Hun og studiekammeraten Line Meldgaard Børjesson blev uddannet lærere fra UCN I sommer, og sammen skrev de bachelorprojekt om manglen på undervisning i nordiske sprog i folkeskolen.

- Der er en stor forskel mellem, hvad man politisk har af ambitioner indenfor nabosprog, altså det at kunne forstå norsk og svensk, og så hvad der rent faktisk finder sted ude i klasseværelserne og hvad eleverne rent faktisk lærer.

Bachelorprojektet er netop blevet kåret til årets bedste bachelorprojekt blandt lærerstuderende i hele landet.

Elever vil gerne have mere norsk og svensk

Projektet tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt dansklærere. Den viser blandt andet, at en stor del af lærerne ikke opfatter nabosprogsundervisning som 'obligatorisk'. Men ifølge Inge Bro Sørensen er det godt, at kunne nabosprogene:

- Det giver en adgang til, at man kan kommunikere med andre mennesker på sit modersmål, og vi er nu en gang bare helt klart bedst til at kunne kommunikere med hinanden på vores modersmål i forhold til et fremmedsprog som eksempelvis engelsk.

Vinderne af årets bachelorprojekt for lærerstuderende, Line Meldgaard Børjesson (t.v.) og Inge Bro Sørensen.
Vinderne af årets bachelorprojekt for lærerstuderende, Line Meldgaard Børjesson (t.v.) og Inge Bro Sørensen.
Foto: UCN

Line Meldgaard Børjesson og Inge Bro Sørensen kommer i deres projekt ind på, hvilke tiltag der kunne være med til at styrke undervisningen i norsk og svensk i den danske folkeskole. De mener eksempelvis, at højere ambitioner fra Undervisningsministeriet om inddragelse af nabosprog til prøverne kan være givtigt.

Men samtidig føler mange lærere sig ikke klædt på til undervisningen, lyder det i spørgeskemaundersøgelsen:

- Der er rigtig mange lærere, der har en idé om, at man selv skal være rigtig god til norsk eller svensk, og det er bare slet ikke nødvendigt.

Hos eleverne i 5.c på Dronninglund Skole vil man gerne ha’ mere undervisning i svensk og norsk.

- Nu har vi jo engelsk og tysk, så flere sprog det er bare fedt, lyder det fra William Magnus Kjeldahl.

Med prisen for årets lærerbachelorprojekt følger 10.000 kroner. 


Seneste nyt

fra Nordjylland