Programmet til Nibe Festival begynder at tage form

Programmet til Nibe Festival er blevet udvidet med fem nye navne.

Der bliver lidt for enhver smag, når Nibe Festival til sommer slår teltpløkkerne i og fyrer op for musikken. De har nemlig tilføjet fem nye navne til deres i forvejen lange række af kunstnere, der gæster festivalen.

Denne gang udvider de programmet med Dúne, The sandmen, Thomas Buttenschøn, Cisilia og Pede B & DJ Noize.

Så du kan godt glæde dig til at skråle med på Dúne særprægede blanding af 70'ernes punk, 80'ernes pop og 90'ernes indie, og stærke hits som "Dry Lips", "Let Go Of Your Love" og "Hell No!" eller danse til Pede B og DJ Noizes hip hop beats.

Nibe Festival offentliggør det endelige program i løbet af ugen.


Seneste nyt

fra Nordjylland