Prominente nordjyder bliver en del af prestigefyldt bog
Foto: Ida Bach Holm / TV2 Nord
Kraks Blå Bog har fået tilføjet 95 navne, og deriblandt er flere nordjyder.
Kraks Blå Bog stammer helt tilbage fra 1910 og er en bog med biografier over betydende personer i Danmark indenfor forskellige erhverv.
Torsdag er der kommet nye navne til listen, og her er der flere politikere end normalt. Blandt dem er der også nordjyder at finde.
Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre er tilføjet, mens også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fra Moderaterne er kommet på.
Derudover er den administrerende direktør hos Aalborg Zoo, Henrik Vesterskov Johansen, også på listen.
Der er 8267 nulevende personer i den trykte udgave af Kraks Blå Bog. Gennem tiderne har omkring 30.000 personer været på listen.