Proppet med fulde folk: Politiet overrasket over den første store julefrokost-nat

Fredag tog nordjyderne for alvor hul på den store julefrokstsæson. Men de våde festligheder gik overraskende stille for sig.

Kun tre anholdte og en overraskende positiv start på julefrokostsæsonen i det nordjyske.

Sådan lyder meldingen lørdag formiddag fra Nordjyllands Politi, der før har haft meget travlt, når nordjyderne har taget hul på snapsen.

- Det er ret usædvanligt, at vi har haft så få episoder på en af de største julefrokostdage på året. Jomfru Ane Gade var propfyldt, men folk opførte sig meget pænt, og det er jo kun positivt, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen til TV2 Nord.

Der er kun været få episoder, som politiet har måtte gribe ind i. Der har været tale om gadeuorden, som blandt andet har ført til tre anholdelser.

- Det er et helt normalt niveau, siger vagtchefen.

- Så vi må konstartere, at julefrokosterne indtil videre er forløbet virkelig godt her i Nordjylland, siger Lau Larsen.

Politiet har heller ikke de store beretninger om spirituskørsel i det nordjyske. Det plejer ellers at være højsæson på spirituskørsel, når julefrokosterne løber af stablen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland