Protest på produktionsskole: Elever risikerer at miste løn

Hvis regeringens finanslovsforslag går igennem kan det få store økonomiske konsekvenser for elever på produktionsskolerne. Så mister de nemlig deres løn og må leve af SU.

Skilte og bannere var fundet frem på Produktionsskolen i Dronninglund mandag middag. Her var elever fra skolens to afdelinger i Brønderslev og Dronninglund samlet for at demonstrere mod den del af regeringens finanslovsforslag, der betyder, at Eleverne står til at miste deres løn og i stedet komme på SU-ordningen.

Helt konkret vil det betyde, at de unge under 18 år, som i dag får 690 kroner om ugen helt mister deres indkomst, mens de unge over 18 står til at miste hundredevis, eller op til et par tusind kroner om måneden afhængig af, om de er ude- eller hjemmeboende, og afhængig af forældreindkomst.

For de unge på produktionsskolen kan det få store konsekvenser.

- Jeg skal selv betale mit tøj, og så betaler jeg husleje til min mor, hver gang jeg får løn. Så jeg ville ikke have råd til meget sjov eller tøj. Det ville ikke være sjovt, overhovedet, siger Sebastian Johansen, som går på produktionsskolens metallinje.

-  Den indkomst, der er derhjemme, er ikke så høj, så jeg er også nødt til at lægge penge. Hvis jeg ikke kan det, vil det skabe problemer, og så vil jeg højst sandsynligt være nødt til at finde noget at bo i selv. Og det vil jeg jo heller ikke have råd til, fortæller Christian Thomsen, som går på "Pædagogik og sundhed" på produktionsskolen.

Begge elever fortæller ligeledes, at lønnen er en del af motivationen for at møde op hver dag. Prosuktionsskolen kan nemlig trække i lønnen, hvis eleverne ikke møder op eller hvis de kommer for sent. Samtidig er produktionsskolen et fuldtidsforløb, og det betyder, at eleverne vil have ringe mulighed for at passe et fritidsjob, der vil kunne supplere den noget lavere SU-ydelse.

Udover at produktionsskolelønnen er en motivationsfaktor, mener skolens bestyrelsesformand, at det er helt naturligt, at eleverne får løn, når de er på skolen. Her får de nemlig ikke en kompetencegivende uddannelse, men de indgår i en produktion, hvor eksempelvis produkter fra træ- og metalværkstedet sælger til private og virksomheder.

- Det at arbejde for lønnen er jo noget af det, vi lærer eleverne her. Og skulle de have SU for at producerer noget. Så skulle du og jeg jo også have SU, for jeg vil da også mene, at jeg på sin vis producerer noget på mit arbejde. Det er en helt skæv tankegang, siger bestyrelsesformand Ole Andersen.

Socialdemokraternes Ane Halsboe-Jørgensen var forbi produktionsskolen i Dronninglund for at tale med leeverne og lytte til deres frustrationer. Hun er dybt uenig i regeringensforslag. For det, som ligner en spareøvelse, kan ende med at blive rigtig dyr, mener hun.

- Jeg tror på, at vi bliver rigere som samfund, jo flere af de her unge, der kommer i uddannelse og arbejde, i stedet for at skulle forsørges af os andre. Så både for den enkelte og for os alle sammen er det en rigtig god forretning med produktionsskoler. Jeg tror på, at det vil give nogle bedre liv for de her mennesker, men det vil også være rigtig godt for vores samfundsøkonomi, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I debatten om fremtidens SU-system har det været nævn, at der jo fortsat vil være mulighed for at optage SU-lån. En mulighed, som produktionsskoleeleverne i givet fald også vil kunne benytte sig af. Men det er en helt uholdbar løsning, siger Ole Andersen.

- Dem, der går på den her skole, får måske en erhvervsuddannelse, når de bliver rigtig dygtige, eller også kommer de til at arbejde som ufaglærte. Hvordan er det lige, de skal kunne afdrage det SU-lån? Hvis man er læge eller sagfører, gør det jo ikke noget, at man har lidt gæld, når man er færdig, for så tjener man en ordentligt hyre. Dem her bliver almindelige lønmodtagere. Hvorfor skal vi give dem en gæld, inden de er færdige, siger han.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland