Det er et scoop af de større, Studenterhuset i Aalborg har gjort. På onsdag den 18. april går den legendariske hip hop-gruppe Public Enemy på scenen i Aalborg.
Public Enemy står som et af de mest betydningsfulde navne i hip hop-musikkens historie.
Det amerikanske musikblad, Rolling Stone Magazine har placeret Public Enemys debutalbum 'It Takes A Nation Of Millions To Hold Us Back' fra 1988 som nr. 48 på deres Top-500 hitliste over 'Greatest Albums Of All Time' (de bedste albums gennem tiderne).
Hos Studenterhuset oplyser man, at der stadig er billetter at få til den største hip hop begivenhed i Aalborgs historie.
Se video med Public Enemy: