Pullerter var defekte ved ulykke
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Ved ulykken, hvor en 45-årig mand døde efter at være kørt i havnen, var afspærringen i stykker.
Da et kærestepar lørdag kørte i havnen i Aalborg, var afspærringen i stykker.
Da et kærestepar lørdag aften kørte i havnen i Aalborg, og manden døde, var de pullerter, der skulle forhindre kørsel på havneområdet i stykker.
Henrik Jess Jensen fra Park og Vej ved Aalborg Kommune fortæller, at den ene pullert var blevet påkørt af en lastbil torsdag. Pullerterne skulle derfor udskiftes og var derfor sænkede. Det havde de været siden torsdag ved frokosttid.
Der var ingen anden afspærring som erstatning for de sænkede pullerter.
- Området i sig selv er skiltet med al indkørsel forbudt-skilte, og når pullerterne er defekte, gælder færdeselsloven stadig, og skiltene skal respekteres, siger Henrik Jess Jensen.
Men når man så ser, hvad der skete lørdag aften, mener i så, at det var den rigtige beslutning ikke at sætte afspærringer op?
- Det er færdselsloven, der regulerer områderne. Det er det samme som, at et trafiklys ikke virker, Så skal man også overholde sin vigepligt, og ikke bare køre. Det er lidt det samme i denne situation, trods den tragiske ulykke, siger Henrik Jess Jensen.