Qualmann vandt i Tyskland
Den nordjyske racerkører Thor Qualmann vandt sæsonens fjerde løb i den tyske Polo Cup serie.
Thor Qualmann fulgte lørdagens succesen i tidtagningen op med en start-til-mål sejr i sæsonens fjerde race i den tyske Polo Cup-serie på EuroSpeedway Lauzits.
Nordjyden, der er sæsonens fjerde vinder i den populære serie, var ikke uventet imponeret og glad for at modtage hyldesten fra det store publikum, der var lokket på Lauzits for at se verdensstjerne duellere i DTM.
- Jeg fik en perfekt start, og da der bag var en del kamp om placeringerne, fik jeg straks skabt et hul ned til forfølgerne. Efter det havde jeg fuld kontrol over løbet og kunne koncentrere mig om ikke at lave fejl, fortæller Thor Qualmann fra Lauzits.
Shane Williams, der fører Polo Cup'en, kæmpede alt, hvad han havde lært for at fange danskeren.
I den samlede stilling rykkede Qualmann med sejren op på sjettepladsen med 88 point. Shane Williams har på førstepladsen 142 point.