Rådgiver giver erstatning

Hjørring siger ja tak til tilbud fra Cowi

Rådgivningsfirmaet Cowi A/S har accepteret at betale 600.000 kroner i erstatning til Hjørring Kommune for forkert rådgivning i forbindelse med ombygningen af Plejehjemmet Fynsgade til ældreboliger.

Og kommunens økonomiudvalg er indstillet på at slutte sagen.

- Den er et levn fra gammel Hjørring Kommune. Vores advokat anbefaler forliget, og det agter vi så at gøre, siger borgmester Finn Olesen (S) til Nordjyske Stiftstidende.

Helt præcist var kravet mod Cowi en udløber af en kendelse fra Klagenævnet for Udbud, hvor Hjørring Kommune 14. juni 2005 blev pålagt at betale HP Gruppen en erstatning på ca. 2,2 millioner kroner, da reglerne for udbud ikke blev overholdt.

Siden kendelsen har Hjørring Kommune arbejdet på at få Cowi til at betale en del af erstatningen, og for det arbejde skal kommunens advokat have 43.500 kroner