LIGE NU:

Radikale nordjyder opgav kamp

Valgte at trække forslag om tættere SF-samarbejde på de radikales landsmøde

Der var langt op til, at samarbejdet med SF kunne blive et centralt tema på Det Radikale Venstres landsmøde i Nyborg. Men diskussionen udeblev, da en gruppe radikale nordjyder fra landsmødets begyndelse valgte at trække deres forslag om at
inddrage SF i en eventuel ny regering efter næste valg.
Årsagen var, at debatten i kølvandet på Simon Emil Ammitzbølls (R) kronik om Margrethe Vestagers ledelse har forplumret debatten forud for landsmødet, mener de radikale nordjyder.
- Grundet debatten trækker vi vores resolutionsforslag, siger Nikolaj Holm fra Aalborg.
De havde ellers opfordret partiets ledelse til klart at melde ud, at man går efter en S-R-SF-regering efter næste valg. Et flertal i De Radikales hovedbestyrelse havde på forhånd opfordret landsmødets deltagere til at afvise forslaget, da man
mener, at partiet skal søge mest mulig indflydelse hos regeringen mellem folketingsvalgene