Raket fundet i park

Politiet og bomberydderne fra Skive (EOD) har fredag morgen fjernet en panserværnsraket fra en sø i Østre Anlæg i Aalborg.

En borger henvendte sig til politiet torsdag aften, fordi han havde fået øje på raketten, der er dukket op fordi vandstanden i søen er meget lav.

Raketten har formentligt ligget i vandet siden anden verdenskrig og er ikke detoneret, oplyser vicepolitikommissær Jes Nielsen til tv2nord.dk.

Raketten vil nu blive kørt til sprængning.


Seneste nyt

fra Nordjylland