Rasmus Thelander lander i Athen
Foto: aabsport.dk
Mandag middag landede AaB-spilleren Rasmus Thelander i den græske hovedstad Athen. Her skal han angiveligt mødes med den græske fodboldklub Panathinaikos.
AaB's spiller Rasmus Thelander landede i lufthavnen i Athen. Her var den græske presse klar til at tage imod ham, og stille spørgsmål.
- Jeg er meget glad for at være i Athen. Panathinaikos er en stor klub, og jeg vil arbejde hårdt for at få succes, siger Rasmus Thelander til sdna.gr.
Angiveligt skulle den græske klub have tilbudt Rasmus Thelander en fireårig aftale. Rasmus Thelander har spillet i AaB siden sommeren 2012. Forsvarsspillerens kontrakt med AaB løber frem til sommeren 2016.
- Det er en stor klub, der spiller i Champions League. Klubben har en lang historie og gode fans. Jeg håber, at alt går godt, og jeg er 100 procent engageret i holdet, siger Rasmus Thelander til sdna.gr.