LIGE NU:

Rebildgæster klar til 100 års jubilæumsfest

Når Rebildfesten i eftermiddag går i gang bliver det som 100 års jubilæum. De første gæster er onsdag formiddag ankommet. SE BILLEDERNE HER.

For hundrede år siden blev den første Rebildfest fejret i Rebild Bakker. Igen i dag bliver USA's uafhængighed fejret i det nordjyske.

Festprogrammet starter officielt klokken 14.00 i bakkerne, men de første gæster sidder allerede klar i solen, mens de sidste forberedelser bliver klaret.

Rebildfesten får i år blandt andet besøg af Dronning Margrethe. Og Rebildselskabets Præsident, Karl K. Nielsen, fortæller, at det er 10 år siden, dronningen sidst har besøgt Rebildfesten.

Derudover er der traditionen tro både danske og amerikanske hovedtalere krydret med musik og fællessang.

TV2/Nord er med til Rebildfesten. Se mere i vores udsendelse klokken 19.30.