Ved 03.30 tiden søndag morgen ville en 47-årig musiker fra Vejen redde et rådyr fra at blive kørt ned, da det stod midt på vejen. Manden steg ud af sin bil, men i det samme kom en 34-årig mand kørende.
Han kunne ikke nå at bremse bilen og kørte derfor den 47-årige ned.
Den 47-årige fik voldsomme blødninger i hoved og nakke efter ulykken, og han kom på operationsbordet på Aalborg Sygehus klokken syv søndag morgen.
Politiet var på stedet kort tid efter ulykken, hvor både den 34-årige og flere vidner blev afhørt. Der er umiddelbart intet, der tyder på, at den 34-årige havde alkohol i blodet under sammenstødet.