Mens Nordjylland var lukket ned for at inddæmme en særlig mutation af corona-virus fra mink, fik alle virksomheder i de syv kommuner, der er ramt af en væsentlig nedgang i omsætningen på grund af de lokale restriktioner, adgang til kompensationsordninger på linje med den generelle adgang, der også gjorde sig gældende under nedlukningen af Danmark i foråret.
Nedlukningen skulle være fortsat frem til og med den 3. december, men det blev vurderet sundhedsmæssigt forsvarligt at lempe restriktionerne tidligere.
Sammen med et bred flertal i Folketinget har vi derfor spændt det store sikkerhedsnet ud under de nordjyske virksomheder, og nu har vi valgt at forlænge hjælpen yderligere, så Nordjylland kan få en god start efter nedlukningen.
Nedlukningen har ikke desto mindre haft store menneskelige og økonomiske konsekvenser for virksomheder, lønmodtagere samt kultur- og idrætsliv, og derfor vil regeringen nu forlænge udfasningen af hjælpen i Nordjylland, så virksomheder kan søge hjælp i perioden til og med den 26. november 2020.
- Når ordrebøgerne bliver tømt på grund af corona, så skal vi stå klar med hjælp. Nordjyderne har trukket et tungt læs og leveret en flot indsats for at inddæmme corona-smitten. Og der er ingen tvivl om, at det har haft konsekvenser – både menneskelige og økonomiske. Sammen med et bred flertal i Folketinget har vi derfor spændt det store sikkerhedsnet ud under de nordjyske virksomheder, og nu har vi valgt at forlænge hjælpen yderligere, så Nordjylland kan få en god start efter nedlukningen, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.
Hjælp til virksomheder, kultur- og idrætsliv, som nu forlænges til og med den 26. november: