Mandag præsenterer justitsministeren Regeringens udspil til en ny aftale om politiet. Aftalen skal vare frem til 2024.
Danskerne skal have mere politi tættere på, den organiserede kriminalitet skal have det sværere, og det skal være nemmere for de enkelte betjente at løse deres opgaver uden alt for meget skrivebordsarbejde.
I hvert fald hvis det står til regeringen, der er kommet med et udspil til en ny politireform.
Aftalen, der skal vare frem til 2024, ser nogenlunde således ud i dens nuværende form.
Fire temaer
Udspillet har fået overskriften Trygheden først – Et politi der er dér, hvor danskerne har brug for det, og er delt op i fire overordnede temaer:
1. Nærhedsreform af politiet
I udspillet skal der oprettes 20 nye nærpolitienheder, og tilføres 300 såkaldt operative politibetjente til det nære politiarbejde i politikredsene. Ud af de 300 skal 150 være lokalbetjente. Ifølge Regeringen er det 40 procent flere lokalbetjente end nu.
Rigspolitiet skal også reformeres, så der flyttes ressourcer og opgaver herfra og ud i politikredsene, it-understøttelsen skal styrkes og det samme skal indsatsen mod den komplekse kriminalitet.
2. Frihed til lokale løsninger
Der skal være færre konkrete politiske mål for politiet, og Regeringen mener, at der er behov for et opgør med de omfattende registreringer og afrapporteringer. Der skal være mere tillid og plads til politifagligheden, og det lokale handlerum i politikredsene skal styrkes.
3. Jagten på samfundsundergravende kriminalitet skal styrkes
Politi og anklagemyndighed skal være bedre rustet til at bekæmpe den komplekse kriminalitet. Det kræver mere specialisering, nye værktøjer og styrkede kompetencer. Derfor skal der oprettes en ny national efterforskningsenhed med placering i henholdsvis Øst- og Vestdanmark (københavnsområdet og Aarhus).
4. Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider
Sagsbehandlingstiden skal ned. Det skal ske ved at sikre flere hænder til behandling
af straffesager i politiet og anklagemyndigheden. Forventningen er, at ressourcetilførslen alt andet lige vil nedbringe sagsbunken med 35-40 procent i politiet og 40-45 procent i anklagemyndigheden.
Udgifter stiger med syv procent
Socialdemokratiet mener, at det vil skabe tryghed blandt borgerne, at der vil blive kortere til nærmeste politistation.
Men i Venstre vil man hellere bruge pengene på en anden måde. Det fortæller Preben Bang Henriksen, der er formand for Folketingets Retsudvalg for Venstre.
- Jeg kan forstå, at justitsministeren mener, at det skaber tryghed at hr. og fru. Jensen kan tage på den lokale politistation for at aflevere kørekort til en betjent. Men det har jo ikke noget med tryghed at gøre, siger han og fortsætter:
- Tryghed er at man kan få en betjent at se så hurtigt som overhovedet muligt ved overfald, igangværende indbrud og lignende, og det kan man altså ikke, hvis de er gået hjem.
Hvert år de næste fire år skal der bruges godt 12 milliarder kroner på politi og anklagemyndighed.
Med udspillet lægger Regeringen dermed op til, at der skal bruges 596 millioner kroner i 2021, 750 millioner i 2022, 787 millioner i 2023 og endelig 792 millioner kroner ekstra i 2024.
Dermed vil udgifterne til politi og anklagemyndighed stige med lige under syv procent i 2024.