Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regionerne vil reformere dit sundhedsvæsen, men lægeformand har et stort forbehold

Man vil blandt andet have et centralt sted, som patienter kan kontakte telefonisk. - En eklatant fejl, mener lægeformand.

Opdateret klokken 18:10 med en kommentar fra Mads Duedahl (V).

Sammen med Sundhedsstyrelsen har Danske Regioner, der driver sundhedsvæsenet, i dag præsenteret en reform af det danske sundhedsvæsen - en reform, der kommer til at give endnu mere ansvar til lægerne på de almene praksisser.

Den udvikling hilser lægerne på de nordjyske lægeklinikker velkommen. Men de har dog ét væsentligt forbehold.

Det understreger formand for de praktiserende lægers organisation i Nordjylland (PLO), Charlotte Lønskov Jensen.

Også selvom Nordjylland traditionelt har været en af de regioner, der har skreget på flere praktiserende læger.

- Det at vi skal løfte flere og flere opgaver, vil vi rigtig gerne. Jo mere vi skal lave, jo flere læger skal vi bare også være, siger Charlotte Lønskov Jensen, PLO Nordjyllands formand.

I følge Danske Regioner behandler hospitalerne 260.000 flere patienter om året end for 10 år siden.

Det vil regionerne

• Styrket rolle som tovholder: Flere vil få brug for almen praksis som tovholder i takt med at flere får mere komplekse sygdomsbilleder og flere får forløb på tværs af kommunale indsatser, sygehuse og resten af praksissektoren. Almen praksis skal i højere grad kunne hjælpe patienterne i det samlede forløb.

• Styrket fokus på ældre: I dag oplever mange ældre uhensigtsmæssige indlæggelsesforløb, som vi i fremtiden ønsker at kunne håndtere i hjemmet, på plejehjemmet eller på den kommunale akutplads. Det vil indebære, at almen praksis i langt højere grad skal være orienteret mod at hjælpe de borgere, som ikke selv kan komme til læge, og hvor alternativet er en sygehusindlæggelse.

• Styrket fokus på kronisk syge: Et stigende antal kronisk syge skal opleve, at de kan få den nødvendige behandling og støtte i almen praksis frem for at være tilknyttet – ofte flere forskellige – sygehusafdelinger. Det vil indebære et tæt samarbejde med sygehusene, men også en teknologisk udvikling i almen praksis, så flere patienter kan klare mere selv ved hjemmemålinger mv. Her vil almen praksis have en rolle i forhold til at følge op på målinger og iværksætte nødvendige ændringer i behandlingsplanen.

• Styrket fokus på borgere med psykiske problemer: Borgere med psykiske problemer skal i langt højere grad kunne hjælpes hos egen læge. Almen praksis skal ikke nødvendigvis selv behandle borgere med mentale problemer, men almen praksis skal have bedre redskaber til at hjælpe borgerne til de rette tilbud fx internetpsykiatri, kommunale tilbud eller gode selvhjælpsprogrammer. Almen praksis skal desuden have større fokus på somatiske problemstillinger hos borgere fx på botilbud.

• Styrket tilgængelighed: Borgerne ønsker større tilgængelighed til sundhedsvæsenet. Derfor skal klinikkerne have åbent og være telefonisk tilgængelige i hele dagtiden og nogle dage på ydertidspunkter. Almen praksis skal ligesom i det resterende samfund bevæge sig i en retning, hvor digitale løsninger bliver en mere integreret del af opgaveløsningen

Kilde: Fremtidens almen praksis – udvikling og nye rammer

- En eklatant fejl!

Hun har dog et særligt og skarpt forbehold overfor de storstilede planer.

Under punktet 'styrket tilgængelighed' barsles der med en løsning, der skal fjerne en del af presset for de praktiserende læger og muligvis på et tidspunkt kunne tænkes sammen med 1813:

Et centralt, telefonisk kontaktpunkt.

- Det vil være en eklatant fejl! tordner lægeformanden, og fortsætter:

- En ide om et callcenter vidner bare om, hvor lidt man har forstået, hvad kontakten mellem læge og ens kendte patient handler om. Uanset om det eksem eller dårligt knæ, er det bare meget nemmere for os at vurdere, om det er en der ringer ofte, lyder bekymringen.

Formand for Region Nordjylland Mads Duedahl anerkender bekymringen, men mener, at callcentret kan give en bedre oplevelse for nordjyderne. 

- Vi er fra regionernes side meget optagede af, at borgerne har nem og tilgængelig adgang til lægehjælp. Vi ser allerhelst, at borgerne kan komme i kontakt i hele dagtiden med deres egen læge. Men vi må bare konstatere, at det er ikke det, borgerne oplever, siger en i en skriftlig kommentar.

Han skriver videre, at nordjyderne venter med at ringe til den praktiserende læge, til lægevagtstelefonen åbner:

- Vi er helt med på, at de praktiserende læger har travlt, og derfor kan sådan en nemmere adgang til den praktiserende læge være med til at aflaste dem også. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis det kan udvikles sammen med de praktiserende læger.

Læger må ikke klumpe sammen i storbyer

De seneste 20 år er der blevet ansat 68 procent flere læger på sygehusene, men kun 21 procent flere i almen praksis.

I Politiken fortæller Sundhedsstyrelsen, at aktiviteten i det såkaldte primære sundhedsvæsen, som er egen læge, speciallæger, fysioterapi og den kommunale sundhedsindsats, skal øges med mellem 30 og 40 procent over en årrække.

Og selvom man spytte læger ud fra Aalborg Universitet, så er der stadig behov for flere hænder i hvide kitler i landsdelen. Og specielt ude i de mindre bysamfund, påpeger PLO Nordjylland-formanden.

- Det er vigtigt, man ikke bare uddanner flere læger og at de så klumper sig sammen i København og Aarhus. Selvom vi uddanner vores egne, så vil vi få brug for flere, siger hun.

Samtidig nævner Charlotte Lønskov Jensen også at bevægelsen med mere ansvar til klinikkerne ikke er ny.

- Den er foregået i flere år, siger hun.

- Vi fik KOL og diabetes i 2018 ved sidste overenskomst, så selvfølgelig kan og skal vi løfte mere. Det eneste sted man kan have det fulde overblik, er hos os. Den bevægelse er vi enige i, lyder det videre.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.