Man vil blandt andet have et centralt sted, som patienter kan kontakte telefonisk. - En eklatant fejl, mener lægeformand.
Opdateret klokken 18:10 med en kommentar fra Mads Duedahl (V).
Sammen med Sundhedsstyrelsen har Danske Regioner, der driver sundhedsvæsenet, i dag præsenteret en reform af det danske sundhedsvæsen - en reform, der kommer til at give endnu mere ansvar til lægerne på de almene praksisser.
Den udvikling hilser lægerne på de nordjyske lægeklinikker velkommen. Men de har dog ét væsentligt forbehold.
Det understreger formand for de praktiserende lægers organisation i Nordjylland (PLO), Charlotte Lønskov Jensen.
Også selvom Nordjylland traditionelt har været en af de regioner, der har skreget på flere praktiserende læger.
- Det at vi skal løfte flere og flere opgaver, vil vi rigtig gerne. Jo mere vi skal lave, jo flere læger skal vi bare også være, siger Charlotte Lønskov Jensen, PLO Nordjyllands formand.
I følge Danske Regioner behandler hospitalerne 260.000 flere patienter om året end for 10 år siden.
Det vil regionerne
• Styrket rolle som tovholder: Flere vil få brug for almen praksis som tovholder i takt med at flere får mere komplekse sygdomsbilleder og flere får forløb på tværs af kommunale indsatser, sygehuse og resten af praksissektoren. Almen praksis skal i højere grad kunne hjælpe patienterne i det samlede forløb.
• Styrket fokus på ældre: I dag oplever mange ældre uhensigtsmæssige indlæggelsesforløb, som vi i fremtiden ønsker at kunne håndtere i hjemmet, på plejehjemmet eller på den kommunale akutplads. Det vil indebære, at almen praksis i langt højere grad skal være orienteret mod at hjælpe de borgere, som ikke selv kan komme til læge, og hvor alternativet er en sygehusindlæggelse.
• Styrket fokus på kronisk syge: Et stigende antal kronisk syge skal opleve, at de kan få den nødvendige behandling og støtte i almen praksis frem for at være tilknyttet – ofte flere forskellige – sygehusafdelinger. Det vil indebære et tæt samarbejde med sygehusene, men også en teknologisk udvikling i almen praksis, så flere patienter kan klare mere selv ved hjemmemålinger mv. Her vil almen praksis have en rolle i forhold til at følge op på målinger og iværksætte nødvendige ændringer i behandlingsplanen.
• Styrket fokus på borgere med psykiske problemer: Borgere med psykiske problemer skal i langt højere grad kunne hjælpes hos egen læge. Almen praksis skal ikke nødvendigvis selv behandle borgere med mentale problemer, men almen praksis skal have bedre redskaber til at hjælpe borgerne til de rette tilbud fx internetpsykiatri, kommunale tilbud eller gode selvhjælpsprogrammer. Almen praksis skal desuden have større fokus på somatiske problemstillinger hos borgere fx på botilbud.
• Styrket tilgængelighed: Borgerne ønsker større tilgængelighed til sundhedsvæsenet. Derfor skal klinikkerne have åbent og være telefonisk tilgængelige i hele dagtiden og nogle dage på ydertidspunkter. Almen praksis skal ligesom i det resterende samfund bevæge sig i en retning, hvor digitale løsninger bliver en mere integreret del af opgaveløsningen
Kilde: Fremtidens almen praksis – udvikling og nye rammer
- En eklatant fejl!
Hun har dog et særligt og skarpt forbehold overfor de storstilede planer.
Under punktet 'styrket tilgængelighed' barsles der med en løsning, der skal fjerne en del af presset for de praktiserende læger og muligvis på et tidspunkt kunne tænkes sammen med 1813:
Et centralt, telefonisk kontaktpunkt.
- Det vil være en eklatant fejl! tordner lægeformanden, og fortsætter:
- En ide om et callcenter vidner bare om, hvor lidt man har forstået, hvad kontakten mellem læge og ens kendte patient handler om. Uanset om det eksem eller dårligt knæ, er det bare meget nemmere for os at vurdere, om det er en der ringer ofte, lyder bekymringen.
Formand for Region Nordjylland Mads Duedahl anerkender bekymringen, men mener, at callcentret kan give en bedre oplevelse for nordjyderne.
- Vi er fra regionernes side meget optagede af, at borgerne har nem og tilgængelig adgang til lægehjælp. Vi ser allerhelst, at borgerne kan komme i kontakt i hele dagtiden med deres egen læge. Men vi må bare konstatere, at det er ikke det, borgerne oplever, siger en i en skriftlig kommentar.
Han skriver videre, at nordjyderne venter med at ringe til den praktiserende læge, til lægevagtstelefonen åbner:
- Vi er helt med på, at de praktiserende læger har travlt, og derfor kan sådan en nemmere adgang til den praktiserende læge være med til at aflaste dem også. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis det kan udvikles sammen med de praktiserende læger.
Læger må ikke klumpe sammen i storbyer
De seneste 20 år er der blevet ansat 68 procent flere læger på sygehusene, men kun 21 procent flere i almen praksis.
I Politiken fortæller Sundhedsstyrelsen, at aktiviteten i det såkaldte primære sundhedsvæsen, som er egen læge, speciallæger, fysioterapi og den kommunale sundhedsindsats, skal øges med mellem 30 og 40 procent over en årrække.
Og selvom man spytte læger ud fra Aalborg Universitet, så er der stadig behov for flere hænder i hvide kitler i landsdelen. Og specielt ude i de mindre bysamfund, påpeger PLO Nordjylland-formanden.
- Det er vigtigt, man ikke bare uddanner flere læger og at de så klumper sig sammen i København og Aarhus. Selvom vi uddanner vores egne, så vil vi få brug for flere, siger hun.
Samtidig nævner Charlotte Lønskov Jensen også at bevægelsen med mere ansvar til klinikkerne ikke er ny.
- Den er foregået i flere år, siger hun.
- Vi fik KOL og diabetes i 2018 ved sidste overenskomst, så selvfølgelig kan og skal vi løfte mere. Det eneste sted man kan have det fulde overblik, er hos os. Den bevægelse er vi enige i, lyder det videre.
