Regionrådsmedlem starter nyt parti
Foto: Torben Hedemose.
Allan Busk er træt af at krumme tæer over Socialdemokraternes politik. Arkivfoto.
Allan Busk har meldt sig ud af Socialdemokraterne, og vil starte et nyt parti. Han er træt af at krumme tæer over sin formand Helle Thornings-Schmidts udtalelser, siger han.
Regionrådsmedlem Allan Busk har meddelt Socialdemokraterne og regionrådsformand Ulla Astman, at han melder sig ud af partiet.
- Jeg kan ikke længere stå inde for den politik, som bliver ført. Jeg har haft det skidt med mig selv længe på grund af situationen. Jeg har troet på, at jeg kunne blive og kæmpe for at vende det, men det tror jeg ikke længere på, siger Allan Busk til TV2/Nord.
Allan Busk fortsætter som løsgænger i Regionsrådet, og vil starte en ny liste, der stiller op til kommunalvalget i Rebild Kommune.
- Jeg krummer tæer, når jeg har hører min formands udtalelser. Den politik strider imod det, jeg tror på. Jeg vil i stedet starte et parti, der tager hensyn til den nye arbejder, siger han.
Han fortæller, at han ikke er alene om at starte det nye parti. Flere personer har ifølge Allan Busk allerede tilkendegivet at stille op sammen med ham.
- Jeg har overvejet det igennem meget lang tid. Jeg har været i Socialdemokraterne i 20 år, så det er en svær beslutning, siger Allan Busk.