Regnbyger over Nordjylland: Torsdag kan byde på torden

Dagen kommer til at byde på milde temperaturer men med chance for tordenvejr op ad eftermiddagen.

Dagen starter med gråvejr, men med milde temperaturer omkring 9 grader.

I løbet af dagen vil temperaturen dog kunne bevæge sig op mod 12 til 16 grader i Nordjylland.

Vinden er svag til let og kommer fra vest.

I løbet af eftermiddagen kan der dog komme regnbyger over Nordjylland og med chance for at nogle af regnbygerne vil være med torden.

I aftentimerne driver regnbygerne mod nord og vest, derfor burde aftentimerne holde tørvejr de fleste steder i det nordjyske.


Seneste nyt

fra Nordjylland