Kort Nyt

Regnefejl: Ekstra millarder på vej til minkavlere

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er flere penge på vej til de forhenværende minkavlerne end ventet. De står nu til at få omkring to milliarder mere fra statskassen, end de ellers var stillet i udsigt.

Det skriver finans.dk.

Det skyldes en regnefejl, som har betydet, at de tidligere minkavleres fremtidige indtjening var sat for lavt, fordi ejeren af minkfarmens løn fejlagtigt er blevet indregnet to gange i regnestykket. 

Det har gjort, at farmenes omkomstninger har været sat for højt, hvilket har forringet minkavlernes indtjening markant.

Fejlen blev opdaget af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Før regnefejlen var det skønnet, at minkavlernes tabte indtjening skulle honoreres med 8,9 milliarder kroner. 

Med de ekstra to milliarder svarer det i kroner og øre til, at hver enkelt minkavler får ni millioner, hvis de 10,9 milliarder kroner fordeles ud på de 1200 tidligere minkavlere. 

Forventningen er, at nedlukningen af den danske minkavl kommer til at koste staten mere end 20 milliarder kroner.

Det tal dækker også over udgifter til nedrivning samt bortskaffelse af gamle farme, tempobonus, erstatning for skind- og driftstab på de mink, som avlerne blev påkrævet at aflive og vedligeholdelse af gårde, indtil de skal rives ned.

Pirates taber med et brag

Aalborg Pirates fik prygl her til aften, da de spillede mod Herlev Eagles.

Holdet, der elles ligger nummer to i ligaen måtte se sig slået 5-0 af rivalerne.

Trods tabet er Aalborg Pirates dog stadig nummer to i ligaen med 47 point, mens Herlev Eagles nu har 42. Først i ligaen er Herning Blue Fox med 52 point.

På bare et minut lykkedes det i løbet af kampen Herlev Eagles at score mål tre gange. Og således tog Eagles føringen 3-0 og det blev kun værre som tiden gik.

I dagevis har telefonerne været nede hos stort lægehus

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system.

Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

Hverken Region Nordjylland eller Alles Lægehus har ønsket at stille op til interview. Alles Lægehus oplyser dog, at telefonerne virker igen.

Flere turister i oktober

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tre nordjyske adresser spillede en rolle i to mænds hvidvask af 167 millioner

NSK har onsdag sigtet to mænd på 38 og 41 år for hvidvask af 167 millioner kroner gennem en såkaldt fakturafabrik.

Det skriver NSK i en pressemeddelelse.

Ved aktionen blev tre adresser i Nordjylland og Østjylland ransaget, og her blev 35.000 kroner i kontanter og kryptovaluta til en værdi af omkring 178.000 kroner beslaglagt.

Sagen har været efterforsket siden februar 2024 i samarbejde med Skattestyrelsen, som også deltog i dagens aktion.

De sigtede vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør.

Musejagt slut - butik genåbner

Dagli' Brugsen i Strandby har siden mandag eftermiddag været nødsaget til at holde lukket, efter en ubuden gæst - nærmere bestemt en mus - rendte rundt i butikken.

Onsdag kunne butikken atter slå dørene op.

For tirsdag eftermiddag blev musen fanget med hjælp fra en skadedyrsbekæmper, og efterfølgende skulle man sikre sig, at musen var alene. Det viste den sig at være, og derfor kunne butikken onsdag klokken 12 genåbne efter en grundig rengøring.

- Både vi og borgerne har været rigtig trætte af det, så det er dejligt, at vi kan åbne igen, lyder det fra Uffe Christiansen, der er uddeler i Dagli' Brugsen Strandby.

Selvom butikken har tabt noget omsætning grundet lukningen, er Uffe Christiansen fortrøstningsfuld.

- Vi har noget forsikring, som kan hjælpe os, når vi er helt færdige med processen. Så vi skal nok klare os.