Regner med rekord i Gigantium Isarena

AaB-Rødovre ventes at blive et brag af en topkamp

AaB's topbrag mod Rødovre Mighty Bulls fredag aften sætter efter alt at dømme ny tilskuerrekord på AaB Ishockeys hjemmebane.

Der venter da også publikum et brag af en kamp, når AL-Bank Ligaens nummer et og tre tørner sammen i opgøret om vigtige point i topstriden. Det skriver aabsport.dk.

Kampene mellem de to mandskaber har nærmest tradition for at være uhyre tætte, og de to seneste opgør, der begge endte med AaB-sejr, er da også blevet afgjort med ét enkelt mål.

AaB stiller i noget nær stærkeste opstilling, da både Jens Nielsens rygskade og Ronny Larsens sygdom nu er overstået. Desværre er reservekeeper Nikolaj Nørbak kommet til skade med en sene i sin ene hånd, hvorfor han formentlig er ude de næste seks til ti uger, ligesom man fortsat må undvære langtidsskadede Brian Casey.


Seneste nyt

fra Nordjylland