Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rekordmange grise sendes levende ud af landet

For første gang i dansk landbrugs historie bliver der lige nu sendt flere levende grise ud af landet, end der bliver slagtet i Danmark.

Slagteriarbejdernes organisation NNF frygter, at det betyder endnu flere slagterilukninger.

Torben Farum er formand for LandboNord - og så er han fremfor alt svineproducent. Hans grise endte tidligere deres dage på slagteriet i Sæby, men nu bliver de eksporteret - som millioner af andre danske smågrise:

- Jeg sender mine 30 kilo grise til Polen, hvor de indbringer ca. 10 kr. mere pr. gris. Det er en lille halv million om året i den her butik, og det synes jeg ikke, jeg kan sige nej til. 

- Hvis jeg sagde nej til det, ville jeg altså have en halv million mindre om året til at spare op til pension og afdrage på min gæld, men også til de fremtidige investeringer jeg skal foretage, hvis jeg skal være her i fremtiden, siger Torben Farum, der opdrætter sine smågrise nær Sæby.

Torben Farum, formand for LandboNord, må se sine grise blive slagtet i udlandet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik overhalede eksporten af især smågrise antallet af grise, der blev slagtet i Danmark i 2. kvartal i år. Her blev der eksporteret 3,8 millioner grise, mens kun 3,3 millioner blev slagtet i Danmark. 

En tendens der fortsatte i 3. kvartal, hvor knap 200.000 flere grise blev eksporteret, end der blev slagtet herhjemme. En udvikling der bekymrer i NNF – slagteriarbejdernes organisation.

- Vi er bestemt ikke tilfredse med den udvikling. Vi sender grise ud af landet, vi sender arbejdspladser ud af landet sammen med skatte- og eksportkroner. 

- Hvis den udvikling fortsætter, står vi kun tilbage med gyllen, siger Svend Erik Andersen, formand, NNF, Nordjylland.

Nordjylland bløder arbejdspladser

Og statistikkerne bakker slagteriarbejderne op. I løbet af en generation har alene Nordjylland mistet knap 2300 arbejdspladser på svineslagterier:

Lukkede slagteriarbejdspladser

I 1999 lukkede slagteriet i Aars, hvor 70 mistede deres arbejde.

I 2004 lukkede slagteriet i Nørresundby, hvor 500 mand blev fyret.

I 2005 Var det slagteriet i Hjørring, der lukkede. Her mistede 500 deres job.

I 2008 blev Nykøbing Mors ramt af slagterilukning, hvor 314 ansatte blev ledige

I 2012 blev den sidste gris slagtet i Hadsund og 110 mistede deres arbejde

I 2023 Lukkede Danish Crown deres sidste slagteri i Nordjylland og 800 blev sendt i arbejdsløshed i Sæby.

I alt er 2.294 slagteriarbejdspladser lukket ned.

Efter den seneste lukning af slagteriet i Sæby har knap 300 mand endnu ikke fundet et nyt arbejde, og den tidligere fællestilidsmand ser dystert på fremtiden:

- Jeg kan da frygte, at vi ikke har set det sidste slagteri blive lukket, hvis ikke den udvikling bliver vendt, siger Jens Hansen, tidligere fællestillidmand, Danish Crown i Sæby. 

- Vi har som fagbevægelse advaret længe mod tendensen, men der sker ingenting. Jeg føler, at jeg og mine kolleger har betalt prisen for, at det kan betale sig at sende frise ud af landet i stedet for at slagte dem herhjemme.

Ifølge LandboNord er der flere årsager til, at færre grise ender med at blive slagtet i Danmark. Højere korn- og foderpriser har gjort det dyrere at fede grisene op til slagtevægt, og eksportmarkederne - især Kina har svigtet. 

Jens Hansen frygter for endnu flere lukkede slagterier.

Samtidigt har lavere slagteomostninger i f.eks. Polen og Tyskland gjort de danske slagterier mindre konkurrencedygtige. En udvikling, der også bekymrer landboformanden fra Sæby:

- Det er frustrerende, fordi uanset om man eksporterer grise eller sælger til slagtning, så er vi dybt afhængige af, at have en stærk slagtesektor i Danmark, siger Torben Farum.

- Vi efterlyser bedre vilkår for de landmænd, som vil opfede grisene til slagtning herhjemme, for det er en stor udfordring, at vi ikke har de stalde, der skal til. Vi er pressede af, at det er svært at få lov til at bygge de enheder, der er behov for pga. af miljøkrav.

Formanden for NNF, Svend Erik Andersen, vil have mere plads til dyrene, når de bliver transporteret.

Koster 500.000 om året

NNF foreslår, at de danske griseproducenter, der eksporterer deres dyr, bliver belagt med højere co2-afgifter, og at der kommer begrænsninger på, hvor mange grise der må være på hver enkelt transport. .

- Dyrene skal have mere plads på transporterne, så det bliver dyrere at sende dem ud af landet. På den måde bliver det ikke så rentabelt at eksportere grisene, inden de når slagtevægten, siger Svend Erik Andersen, formand NNF i Nordjylland.

- Vi mener at landmændene undergraver deres egen virksomhed ved at sende grisene ud af landet, og ønsker at præmiere dem, der vælger at slagte dyrene herhjemme. Det er klart, at slagterier lukker, når der ikke er grise nok, så på den måde mener vi, at landmændene saver den gren over, som de selv sidder på.

Torben Farum ville også gerne vende udviklingen, men har som landmand ikke selv lyst til, at det skal koste ham en halv million kroner om året.

- Hvis den polske landmand er i stand til at betale en højere pris for mine grise end en dansk landmand, må det være fordi, han får mere ud af det. Så er det enten fordi, hans omkostninger er lavere, eller fordi han han får et højere værdiprodukt, når han sælger grisen videre til et slagteri i Polen, siger Torben Farum.

Se hele indslaget herunder:


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.