Rekordmange lungebetændelser

Antallet af nordjyder med kold lungebetændelse har aldrig været højere.

For andet år i træk er Nordjylland ramt af en epidemi med kold lungebetændelse, og i år rammer den flere end nogensinde før. Det skriver DR Nordjylland.

For tiden modtager Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Aalborg Sygehus omkring 800 prøver fra nordjyder, der er mistænkt for at have kold lungebetændelse.

- Og hver femte er positiv. Det er mere end nogensinde før, siger molekylærbiolog Mette Mølvadgaard til DR Nordjylland.

Hun anslår at omkring 150 nordjyder hver uge bliver smittet med kold lungebetændelse. Ifølge ledende overlæge Tove Ejlersen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, er der dog ingen grund til bekymring.

- Nej, vi har epidemier hver femte år. Vi kender tilstanden og det klares fuldstændig, siger hun til DR Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland