Renneberg afløser Jakob Jensen hos Color Line

Color Line får ny administrerende direktør. Rederiets nuværende salgs- og markedschef Henrik Renneberg bliver den nye mand ved roret, og han har solid erfaring fra rejsebranchen med i bagagen. Den vigtigste opgave for ham bliver at sikre, at Color Line hø

Henrik Renneberg tiltræder d. 1. januar 2009 og afløser Jakob Jensen, der kom til Color Line tilbage i 1960 og har været administrerende direktør siden 1989.

Udnyttelse af investeringerne
I de senere år har Color Line foretaget milliardinvesteringer i blandt andet hurtigfærgerne SuperSpeed på ruterne Hirtshals-Kristiansand og Hirtshals-Larvik samt i udvidelse af kajforhold og tilkørselsforhold på havnene.

Jakob Jensen har stået i spidsen for de store investeringer på dansk side. SuperSpeed-færgerne bringer sejltiden til Norge ned på godt tre timer og manifesterer derved et markant skifte i måden at komme til Norge på. Henrik Renneberg har derfor klare visioner for fremtidens Color Line.

- Min største opgave bliver at bringe Color Line sikkert ind på markedet med de store investeringer og få det maksimale udbytte af dem. Jakob Jensen har lagt sidste hånd på det omfattende investeringsprogram, så han har lagt i støbeskeen til en lovende fremtid, og det er et naturligt sted for ham at give roret videre.

Effektivt og moderne rederi
Med de nye SuperSpeed-færger er passagerfrekvensen øget fra små 6000 til 8000 passagerer pr. døgn, ligesom fragt og lastbilkapaciteten er mangedoblet - og rederiet er derfor blevet langt mere effektivt og moderne. Netop de to ting vil Henrik Renneberg ligeledes sætte fokus på som administrerende direktør:

- Color Line skal blive Danmarks førende passagerrederi, og vi har, hvad der skal til for at opnå det. Opgaven for mig ligger derfor i at få kommunikeret ud til befolkningen, hvor effektive og moderne vi er, samt at foretage de organisatoriske ændringer internt hos os ved at skabe moderne jobs, der matcher vores effektivitet.

Som den sidste bid af milliardinvesteringerne lancerer Color Line et nyt online booking-system ultimo 2009, som skal være med til at synliggøre rederiets kundebevidsthed og effektivitet. Systemet gør det muligt at sammensætte sin helt individuelle rejse til Norge, da man kan booke alt - hotel, rejse og oplevelser - fra et og samme sted.

Fra den private bopæl i Skørping syd for Aalborg bruger den 41-årige Henrik Renneberg sin sparsomme fritid aktivt på at cykle, svømme, windsurfe - og sammen med familien holder han af at rejse og stå på ski.


Seneste nyt

fra Nordjylland