Renoveringsplan næsten vedtaget

 Renoveringsplan næsten vedtaget

Den store renoveringsplan af tre boligselskaber i Hjørring blev i aftes også vedtaget af det andet boligselskab i rækken.

Med stemmetallet 48 for og 20 imod vedtog Bygge- & Boligforeningen af 1938 i aftes den store renoveringsplan til omkring 372 millioner kroner.

Renoveringsplanen får massiv økonomisk støtte af Landsbyggefonden, men det kræver, at alle tre boligselskaber stemmer for planen. Hvis en af dem stemmer imod, trækker Landsbyggefonden sig, og så falder hele planen til jorden.

I mandags stemte boligselskabet AB for planen med stemmetallet 26 for og 5 imod, så nu mangler kun Hjørring Boligselskab at stemme om planen. Det sker i aften.


Seneste nyt

fra Nordjylland