Rioch håber stadig på en angriber

Kasper Bøgelund og Michael Beauchamp er eneste nye ansigter i AaBs trup. AaB har meldt ud, at der ikke er penge til en ny angriber, men træner Bruce Rioch er stadig på udkig efter en målscorer.

- Transfervinduet lukker først med udgangen af august. Vi vil diskutere situationen, som tiden går, og man leder altid efter gode spillere, siger Bruce Rioch til TV2/NORD.

Rioch havde torsdag AaB-truppen på græs for første gang. Spillerne havde første træningsdag i går. Her gennemgik de forskellige løbetest, og i dag var det så igen med græs under støvlerne.

- Det er dejligt. Spillerne er meget motiverede og gejsten er stor, siger Bruce Rioch.


Seneste nyt

fra Nordjylland