Risiko for skimmel: Hindbærmarmelade fra nordjysk firma kaldes tilbage

Den nordjyske virksomhed Fynbo Foods tilbagekalder hindbærmarmelade efter fund af skimmelvækst. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Hvis du har købt hindbærmarmelade til weekendmorgenmaden, så er det en god idé at tjekke en ekstra gang, hvilken marmelade der er tale om.

Irmas Økologisk Hindbærmarmelade bliver nemlig tilbagekaldt efter fund af skimmelvækst i flere af produkterne. Skimmelvæksten gør produktet uspiseligt.

Hindbærmarmeladen er produceret af virksomheden Fynbo Foods, som ligger i Vrå. Marmeladerne er solgt i Dagli’ Brugsen, Super Brugsen, Kvickly, Irma og Coop Mad.

Kunder, der har købt produktet, opfordres til at kassere marmeladen eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt. Det oplyser Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Produktinfo

Hindbærmarmeladen er af typen IRMAs Økologisk Hindbærmarmelade, 340 gram

 

Produceret den 12.09.2019

 

Bedst før 12.03.2021

 

Batchnummer 12.09.2019 12

 

EAN nr. 7340011472049

 

Kilde: Fødevarestyrelsen


Seneste nyt

fra Nordjylland