Risiko for trafikkaos i Aalborg

Undgå Vesterbro i myldertiden, hvis du kan

Det omfattende arbejde med at lægge ny asfalt på Vesterbro og Hobrovej i Aalborg begynder for alvor onsdag morgen. I første omgang asfalteres fra Kirkegårdsgade til Gammel Kærvej ved Hotel Hvide Hus.

Der vil være et spor farbart, men særligt i myldertiden er der stor risiko for kødannelse. Bilister opforders derfor til at undgå Vesterbro, hvis det er muligt.

Arbejdet med at asfaltere de 7,5 kilometer vej, fra Limfjordsbroen til Ny Nibevej i Skalborg, kommer til at ske i etaper, frem til slutningen af juni måned.

Du kan løbende holde dig orienteret om arbejdet på www.aalborgkommune.dk/asfalt eller ved at sende en SMS til 445 med teksten ASFALT.


Seneste nyt

fra Nordjylland