Roblon fyrer topchef

Frederikshavn-virksomheden Roblon har med øjeblikkelig virkning fyret CEO Jens-Ole Sørensen.

I en fondsbørsmeddelelse tirsdag meddeler industrivirksomheden Roblon A/S, der hører hjemme i Frederikshavn, at man med øjeblikkelig virkning tager afsked med CEO - administrerende direktør - Jens-Ole Sørensen.

I meddelelsen skriver virksomheden følgende:

"For at sikre en langsigtet vækst i omsætning og indtjening i Roblon A/S har selskabet brug for at gennemføre en skærpet strategi især inden for innovation og afsætning. Bestyrelsen har derfor besluttet at foretage et profilskifte i topledelsen."

Finansdirektør Carsten Michno overtager Jens-Ole Sørensen plads indtil en afløser er fundet, oplyser virksomheden.


Seneste nyt

fra Nordjylland