Røg af motorvejen og ud på mark

En yngre mand kørte mandag formiddag galt på motorvejen ved Svenstrup.

En mandlig bilist mistede mandag formiddag herredømmet over sin bil. Uheldet skete omkring klokken 10, da bilisten kom kørende på motorvej E45 ved Svenstrup i sydgående retning.

Bilen skred pludselig, trillede rundt og landede på en mark.

Manden var teknisk fastklemt, hvilket betyder, at han ikke selv var i stand til at komme ud af bilen. Derfor måtte Beredskabscenter Aalborg klippe taget af bilen, så de kunne få manden sikkert ud. Han blev derefter kørt til Aalborg Universitetshospital til observation. Det tyder dog ikke på, at han har pådraget sig alvorlige skader.

Det var sandsynligvis på grund af det glatte føre, at bilisten mistede herredømmet over bilen.


Seneste nyt

fra Nordjylland