Roslev ny direktør i Frederikshavn

Den tidligere direktør i Nordjyllands Trafikselskab og DSB skal nu være direktør i Frederikshavn Kommune.

Christian Roslev bliver teknik- og miljødirektør i kommunen. Han kommer fra en stilling som konstitueret adm. direktør i Sydtrafik.

Det er byrådet, der godkendte ansættelsen af Christian Roslev. Samtidig godkendte byrådet, at Rikke Albrektsen ansættes som social- og sundhedsdirektør. Hun kommer fra en stilling som centerchef for HR og Ledelsessekretariatet.

- Vi har sat et stærkt, ambitiøst og dynamisk hold, der trods en lav gennemsnitsalder har en bred erfaring i ledelse af udviklings- og forandringsprocesser. Et hold, der har modet, viljen, lysten og evnen til arbejde med udvikling af lokalsamfundet med afsæt i de fire vækstspor, udtaler kommunaldirektør Mikael Jentsch.


Seneste nyt

fra Nordjylland