Klokken 20.50 slog tre røvere til mod Netkiosken i Kayerødsgade.
De tre mænd trængte ind i kiosken og skubbede til den mandlige ekspedient. Han var dog ikke nem at skræmme, og da han råbte op, tog de tre røvere benene på nakken med uforrettet sag, oplyser Vagtchef Peter Redder ved Nordjyllands Politi.
De tre mænd beskrives som 15 til 20 gamle. Mørke i huden og spinkle af bygning. De to af mændene bar et tørklæde for ansigtet, mens den sidste havde en hætte over hovedet.
Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner på telefon 114.