Røveri mod sparekasse ved Løgstør

To mænd begik ved 16-tiden mandag røveri mod Sparekassen Midtfjord i Overlade ved Løgstør, oplyser Nordjyllands Politi.

To gerningsmænd truede med en pistol personalet væk fra kassen, hvorefter de selv forsynede sig med kontanter, inden de stak af til fods. Efterfølgende blev røverne samlet op af en blå bil, der kørte væk i retningen mod Trend.

Røverne fik et udbytte på 30-40.000 kroner, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland