Røverier i Aalborg

Tre røverier på åben gade i Aalborg i løbet af aftenen og morgenen. Ved det ene røveri, tog gerningsmanden kvælertag på offeret. I det andet er to mænd på 16 og 19 år anholdt. Her undersøger politiet om de to gerningsmænd også kan være gerningsmænd i den

Det første røveri gik ud over en 46-årig kvinde, der ved 19-tiden fredag aften blev overfaldet af en mand på Doravej. Manden tog kvælertag på hende bagfra.
Han truede hende desuden med en cirka 15 centimeter lang kniv til at udlevere en sort og brun dametaske, der blandt andet indeholdt penge.

Her er gerningsmanden er ikke fundet endnu. Han beskrives som mørklødet, cirka 160 centimeter høj, maskulin af bygning og han talte gebrokkent dansk. Han var iført en jakke med lys hætte, cowboybukser og tennissko.

Det andet røveri skete ved 21.30 tiden. En 54 årig mand blev passet op på Stationsmestervej i Skalborg af en mand, der bad om penge.

Da den 54-årige afviste manden kom en medgerningsmand til og skubbede ham og stjal hans tegnebog. Den ene gerningsmand beskrives som 16-19 år, 165 centimeter høj, lidt buttet med kort, blond hår men ellers arabisk af udseende og talte flydende dansk. Den anden gerningsmand beskrives som 16-19 år og 165 centimeter høj.

Vagtchef Kristian Thomsen oplyser, at det tredje røveri fandt sted i Slotsparken ved 6-tiden lørdag morgen. Her blev en 22-årig mand overfaldet. Det lykkedes at anholde to somalisk fødte mænd på henholdsvis 16 og 19 år.

- Vi vil nu undersøge om de kan have været gerningsmænd til den seneste tids røverier, siger Kristian Thomsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland