Et stort kunstværk i en rundkørsel ved Aabybro er ikke længere i flor.
Græsset er altid grønnere på den anden side af vejen. Det er i hvert fald tilfældet, hvis man står i den store rundkørsl ved Aabybro.
Det bakkede kunstværk i rundkørslen er nemlig blevet brunt som følge af forkert pasning af græsset.
Græsset er nærmest gået ud. Det er sket efter en fejlslagen mælkebøtte-kur, som i stedet kostede græsset livet.
Kommunens mænd var derfor på pletten igen i dag med nyt jord, som skal ligges oven på det gamle.
Herefter skal der sås nyt græs, som forventes at blive grønt igen inden for tre uger.