LIGE NU:

Rygestop kvæler banko

Efter et år med rygeloven sætter den sine spor. Flere og flere bankocentre lukker på grund af rygeforbuddet, men også fordi flere spiller på nettet.

Bankospil og massive tobakståger har i årtier været to næsten nødvendige og naturligt forenelige størrelser, men den et år gamle rygelov har sat bankospillene over hele landet under pres.

Det kan måske true det økonomiske fundament for mange idrætsforeninger, som delvis lever af tilskud fra bankospillene. Men Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) har intet overblik over, hvad de færre bankospil betyder for klubberne.

Siden rygeloven fra august 2007 gjorde det umuligt at gennemføre bankospil med gang i røgfanerne har flere og flere støtteforeninger til idrætsklubber med banko som primær aktivitet drejet nøglen om.

Senest har bankospillet i Rækker Mølle ved Skjern efter 17 år valgt at lukke. For nogle uger siden lukkede Trekantens Bankocenter i Vejle efter 26 år på bingo-banko-markedet.

En stor del af banko-spillerne mener, at tobaksrøg er en naturlig del af det sociale fællesskab, som bankocentrene udgør for fortrinsvis mennesker over 50 år.

Oluf Danielsen fra støtteforeningen bag bankospillet i Rækker Mølle siger, at rygeloven har medvirket til, at der kommer færre til banko.

- Men vi kan ikke give rygeloven hele skylden. Flere af de yngre vil hellere spille på internet end gå til banko, siger han.

En af landets mest kendte banko-eksperter, den 72-årige Banko-Carl med det borgerlige navn Carl P.J. Christensen og fra Vordingborg, er ikke helt enig. Han har turneret 32 år med sit eget bankoshow, men mener ikke, at den manglende mulighed for at ryge er noget ubetinget problem.

- Tværtimod kan det være en fordel, for mange af de ældre kan ikke tåle røgen, siger han til Ritzau.

Han mener, at en del bankoarrangører måske bruger rygeloven som en undskylding for at lukke.

- Det, der er behov for, er fornyelse, så også de yngre kan tiltrækkes. I hvert fald mister man det sociale fællesskab, hvis man sidder alene foran en computer og spiller, siger han.

I DGI siger kommunikationschef Kim Vejrup, at organisationen ikke har noget overblik over, hvad bankospillene betyder økonomisk for idrætsforeningerne, og hvor mange bankospil, der gennemføres.

Banko-Carl skyder på, at der dagligt gennemføres 400-500 bankospil over hele landet - mest fra mandag til torsdag.

Kort efter rygeloven trådte i kraft i august 2007 lukkede de første bankospil, og lektor i sociolog, Fabian Holt fra RUC, sagde, at samfundet glemmer "bankofolket".

- De er lidt en usynlig del af samfundet, fordi det er hr. og fru Hansen og ikke de kendte, der spiller banko, sagde han.

Og Banko-Carl giver ham ret: - Man praler jo ikke ligefrem med, at man går til banko.

/ritzau/

madsa

Mutationerne er her: Hele verden holder øje med Mads og hans team

corona vaccine pfizer biontech coronavirus

Mange plejehjemsansatte siger nej til vaccine: Kan få alvorlige konsekvenser

PH 190121 SI Nørre Uttrup Torv Still

play Planer for Nørre Uttrup Torv droppes: Burger King og dagligvarebutik nedstemt

80_percent

play Tunge Tanja tonser op på vægten: Skal elefanterne på slankekur?

madsa

Mutationerne er her: Hele verden holder øje med Mads og hans team

corona vaccine pfizer biontech coronavirus

Mange plejehjemsansatte siger nej til vaccine: Kan få alvorlige konsekvenser

PH 190121 SI Nørre Uttrup Torv Still

play Planer for Nørre Uttrup Torv droppes: Burger King og dagligvarebutik nedstemt

Til forsiden

Til forsiden